mandag den 22. august 2016

Kulinariske Bornholm

Som mange andre egne af landet forsøger også Bornholm at slå sig op på gode spisesteder og lokale specialiteter.

Specialiteterne omfatter bl.a. pasta, rapsolie, karameller, øl og lakrids. Jeg kan hverken lide rapsolie eller lakrids, karameller spiser jeg ikke, øl drikker jeg kun sjældent, og pastaen, som jeg godt kender, adskiller sig ikke meget fra anden god pasta efter min mening.

Så alt i alt er Bornholms specialiteter ikke lige i min interessesfære. Der er dog undtagelser. Juicerne og safterne fra Bornholms Mosteri kendte vi ikke i forvejen, men det kom vi til, for man kunne få dem på næsten alle caféer. De er rigtig gode, synes jeg, smager mere af frugt og mindre af sukker end andre frugtsafter, sådan lidt som i Tyskland. Ved første mundfuld blev jeg næsten forskrækket over stikkelsbærsaften, så syrlig var den, men da jeg først var blevet advaret, blev den min favorit.

Minsandten om man ikke også kan få de bornholmske moster på en af mine yndlingscaféer her i Århus, nemlig Fika. Dog ikke stikkelsbærsaften. Måske er det, fordi den i modsætning til de fleste andre varianter ikke er økologisk.

Den søde afdeling er også i min interessesfære. Flødeboller, chokolade og is.

Da vi var på Bornholm for 8 år siden, var vi flere gange i Snogebæk for at købe Kjærstrup flødeboller. Det er de bedste flødeboller, jeg har smagt. Ikke noget med søde marcipanbunde, men en bund, der er betydeligt bedre end på supermarkedsflødeboller. Perfekt skum og tyk chokolade af god kvalitet. Mums!

Nu kan man få Kjærstrups produkter både i Rønne og i Gudhjem og også i Fields på Amager (men de havde nu lukket, da jeg var der) foruden i Snogebæk. De laver også en masse chokolader, men for mig er flødebollerne stadig toppen.

Man kan også få dem med softice på. Det prøvede vi, men jeg kan meget bedre lide softice for sig og flødeboller for sig.

Der er andre end Kjærstrup, der laver chokolade på Bornholm. Svaneke Chokoladeri på Torvet i Svaneke og Bech Chokolade i Gudhjem med filial i Snogebæk, hvor man i hvert fald ikke skal gå sukkerkold. Bech laver for resten også flødeboller, og de skulle da afprøves, men jeg brød mig slet ikke om bunden.

Som regel tester jeg de forskellige firmaers 70%+ chokolade og somme tider også deres marcipan, og alt var alle steder rigtig godt, men igen var favoritten fra Kjærstrup, nemlig deres 75% Tanzania. Man kan få den i deres netbutik. Jeg er ikke faldet for fristelsen endnu, selv om jeg har fortrudt, at jeg kun købte smagsprøven.

Vi prøvede ikke de bornholmske gourmetrestauranter, men vi så lidt af den store kokkekonkurrence Sol over Gudhjem på havnen i Gudhjem. Ikke så lang tid, for vi havde andet på programmet, men vi så da den senere vinder, Henrik Jyrk fra Restaurant Kul gøre klar.


På konkurrencens hjemmeside kan man se de meget innovative retter, kokkene kreerede. Lidt for innovativt for mig, jeg kan bedre lide enklere mad og mere ydmyge restauranter - og helst til frokost.

De mere ydmyge steder var der til gengæld nogle ret gode af. Jeg kan anbefale caféen på Bornholms Kunstmuseum (man behøver ikke købe billet til museet for at komme ind i caféen), Provianten i Gudhjem, MâdaGo i Rønne og ikke mindst B's Fiskeværksted i Svaneke. Der spiste vi tre gange, men så var vi også ved at være igennem menukortet.

Angående den bornholmske is kommer der et særskilt indlæg.

onsdag den 10. august 2016

Japan på Bornholm

I de senere år er Japan af en eller anden grund begyndt at interessere mig mere end før. Jeg er for eksempel meget glad for japanske film, og i foråret gik jeg til en forelæsningsrække om japansk kultur og sprog.

En af forelæsningerne havde overskriften "Lær japansk på to lektioner". Naturligvis kunne jeg ikke tale japansk bagefter, men jeg ved i hvert fald meget mere om japansk nu end før - jeg startede så også nærmest fra nulpunktet.

Når man får en interesse, så har den det med at poppe op i alle mulige sammenhænge. Det var ingen undtagelse, da vi var på Bornholm.

Hjorts Fabrik i Rønne, nu museum og udstillingsbygning, var der en særudstilling af japansk kunsthåndværk. Nutidigt, vel at mærke.


Det var spændende at kigge på. Som det lille kunstværk - nok max 10 cm på længste led - på billedet af Haruna Morita. Hun siger selv, at hun skaber fragmenter og tilfældige ting af ler, minder om naturen, som øjensynligt ikke mere findes i de store byer. Jeg kunne bare godt lide at kigge på tingene. Her er endnu et eksempel:


En af de første dage var vi på Grønbechs Gård i Hasle. Der præsenteres et større udvalg af bornholmske kunsthåndværkere, og det er et godt udgangspunkt for at se, om der er nogen, man vil se nærmere på. 

En del kendte vi i forvejen, men der var to nye, vi godt kunne lide, og begge kunne godt have noget til fælles med de japanske kunsthåndværkere. 

Den ene var Maria Munk Klarup, der er mester for den lille krukke.

Hun er nyt medlem af ACAB (Arts & Crafts Association Bornholm) i 2016 og bor i følge deres oplysninger i Svaneke. Jeg kunne kun finde en gammel og uaktuel hjemmeside om hende, så vi nøjedes med at kigge på værkerne i Grønbechs Gård.
Den anden var Charlotte Thorup. Hun er også keramiker, og også hun bor i Svaneke.

Vi besøgte hendes værksted og så flere af hendes spændende værker.

Vi var også lige ved at investere i ét af dem, men faktisk har vi ikke ret godt plads til flere skulpturer, og vi har ikke lyst til at udrangere noget af det gamle, så vi holdt os i skindet.




I Sandvig ligger Galleri Huz 16. Der er skiftende udstillinger hele sommeren, og da vi var forbi, udstillede to japanske piger, Yumeno Goma og Nao Oshima.

De laver rigtig gode ting begge to. Keramik, akvareller og grafik. Først faldt jeg for en akvarel. Eller mere præcist, jeg faldt for flere akvareller. Så kiggede jeg på nogle små brocher, men til sidst besluttede jeg mig for, at jeg nok ville få allermest fornøjelse af et halssmykke.

Det er Yumeno, der har lavet min blåøjede kat. Den blev monteret på et kort med et tryk af en af hendes akvareller, og det var næsten synd at afmontere den, men det har jeg nu gjort, for jeg har allerede haft den på flere gange.

søndag den 31. juli 2016

Juli-strik

I juli er jeg blevet færdig med den trøje, jeg købte garn til på Middelfart-messen.

Jeg kan godt lide farvespillet, og faktisk har jeg noget Katia farveskiftegarn liggende, som sagtens kan bruges til en til. Måske i en anden facon. Jeg mangler bare det ensfarvede garn, men det skulle ikke være svært at få fingre i.

Restegarn fra mit Yarden sjal blev brugt til en cardigan størrelse 1 år.

Den er jeg meget tilfreds med, men garnet er også usædvanlig lækkert. Bomuld, hamp og rayon, et rigtigt sommergarn.

Nu er der meget lidt tilbage, måske lige nok til en vest i størrelse nyfødt.

Ellers har jeg mest strikket klude. Tre nøgler blød bomuld fra Grønhøj Garn er blevet til ni klude. Der er nok bare tre meter til overs.

Jeg har skrevet opskriften ned på to af dem. De er blevet opkaldt efter to af de katte, vi passede, mens deres mennesker var på ferie. Hubertpus og Gnavne Esther hedder de.

Opskrifterne ligger på Ravelry. Hubertpus her og Gnavne Esther her. Kan man egentlig downloade Ravelry-opskrifter, hvis man ikke selv er Ravelry-bruger? Skriv gerne en kommentar, hvis der er problemer, så må jeg finde på en anden måde at få dem offentliggjort på.

Hubertpus
Jeg ved ikke rigtig, hvor tilfreds jeg er med garnet. Kludene er ganske vist efter udblødning og vask kommet til at suge rigtig godt, men du milde, hvor de fnuggede i vask, og der blev ved med at være fnugrester i vaskemaskinen selv efter flere gange vask af andre ting. Mon de vil fnugge lige så meget, næste gang de bliver vasket, og mon en vaskepose vil hjælpe?
Gnavne Esther

Jeg har strikket endnu en Hubertpus (også for at teststrikke) i økologisk egyptisk bomuld fra Mayflower. Den blev kønnere, og jeg gætter på, den ikke vil fnugge så meget, men hvordan med sugeevnen?

Lige nu teststrikker jeg Gnavne Esther i den ikke-økologiske bomuld nr. 8, også fra Mayflower. Det ser ud til at blive en mellemting.

Heldigvis er der mange flere kvaliteter at afprøve. Jeg er lidt træt af at strikke børnetøj, lageret bugner, og jeg har også selv strikkede kreationer nok. Men kludene kan vi godt bruge flere af, og der er også to katte, der endnu ikke er kaldt op :)

Hvilke erfaringer med garnkvaliteter til klude mon andre har?

torsdag den 28. juli 2016

Uventede gaver

Mens vores venner var på ferie i Cornwall, passede vi deres katte. Det var ren fornøjelse, og der var sørget godt for os med kaffe og chokolade.

Alligevel fik vi også hver sin godtepose, da vi kom hjem. Med meget velvalgte og personlige gaver fra Cornwall. Vi fik næsten lige så mange souvenirs som de rejsende selv.


Selve tasken af jute med chilier på er fra Eden Project, et stort område, der vel bedst kan beskrives som en enorm botanisk have med særlig vægt på økosystemer. Tasken er naturligvis bæredygtigt fremstillet, og den er perfekt som strikketaske.

Den runde appelsinlignende tingest er en nylon indkøbstaske fra KitchenCraft. Det fylder "ingenting", når det er krumslet sammen, men der kan være en masse i, når det bliver foldet ud. Nogen har måske bemærket mit veludviklede shoppegen.

Chokoladen forrest er kornisk håndlavet chokolade fra Kernow. Høj kakaoprocent og med ingefær. Nogen har vist bemærket, hvilken chokolade, jeg foretrækker.

Så var der en pose kornisk havsalt fra Cornish Sea Salt Co. Jeg bilder mig ind, at jeg kan smage forskel på godt og mindre godt salt, og det er der nok nogen, der har lagt mærke til.

Der er vist også nogen, der har bemærket, at jeg har en forkærlighed for kander. Den fine lille kande med en flot gople er fra Cream Cornwall. På deres hjemmeside kan man se, at de har en særlig maritim kollektion. Meget passende for et firma i Cornwall, der har en meget lang kyst.

"Thanks for looking after the Cat" står der minsandten på æsken med fudge fra The House of Fudge. Og ikke bare fudge, men clotted cream fudge. Den er altså godt nok lavet i Devon, men clotted cream bruges også meget i Cornwall, så jeg kan godt forstå, den smuttede gennem nåleøjet med den inskription.

Sidst, men bestemt ikke mindst, var der i tasken en lille bamse til at have om halsen eller håndleddet fra Poldark Mine.

Bamsen er lavet af tin fra Cornwall. Gammelt tin, vel at mærke, for det er hentet op fra fragtskibet SS Cheerful, der, lastet med kornisk tin, sank ud for Cornwalls kyst i 1885 efter en kollision. Tinlasten blev fundet i 1994 og er siden blevet hentet op, og noget af den er blevet forarbejdet til souvenirs.

Det er med andre ord en bamse med proveniens. Godt, der var en magen til i Dorthes taske. Vi kan godt finde ud af at enes om at dele salt og fudge, det ville straks være sværere for os to minibamsesamlere med en lille bamse af tin. Ligner den i øvrigt ikke Peter Plys ret meget?

Det var slet ikke nødvendigt at have gaver med hjem til os, men jeg må jo indrømme, jeg nød at pakke ud. Det har vist også været sjovt for giverne at finde gaverne.

fredag den 22. juli 2016

Garn på Bornholm

Livets tråd. Skulptur af Arne Ranslet. Står ved Svanekegården i Svaneke
Man tager selvfølgelig sine hobbyer med på ferie. Vi gør i hvert fald.

Noget af det første, vi undersøgte, var da også de lokale garnforretninger, og vi fandt især to interessante. Den første kendte vi eksistensen af i forvejen, nemlig Fredsminde Unika Design.

Lene Nielsen bor på Fredsminde, og hun farver en masse forskellige garner, bl.a. uld fra fårene på Hammershus og nogle af Filcolanas garner. Det er flotte og anderledes garner, der kommer ud af det, men jeg fik øje på noget håndfarvet bomuld. Det ser man ikke ret tit, og da jeg er glad for at strikke af bomuld, var det det, jeg købte.

I min begejstring over alle de lækre garner glemte jeg helt at fotografere. Til gengæld havde jeg senere stor fornøjelse af at forevige mit garn i bornholmske omgivelser.

Mit håndfarvede bomuld fotograferet på Hammershus

En af de ungarske pelsgrise.
Pelsen er, som svinebørster plejer at være, helt strid.
Det andet sted, der så spændende ud, var Munkholm Angoraland. Det er et besøgssted med en masse dyr: angorakaniner og mohairgeder, der leverer råvarer til garner, men også andre geder, får, høns, ungarske pelssvin (jeg anede ikke, at der eksisterede ungarske pelssvin) og mange flere.

Vi fandt ud af, at der skulle være strikkecafé en af de dage, vi var på øen, så det måtte vi med til.

Det blev en fin eftermiddag med rundtur til alle dyrene og strik i det fri (i strålende solskin) sammen med 30-40 andre strikkende kvinder.



Jeg blev gode venner med hunden Silja, en ualmindelig sød og rolig hund. Den var tydeligvis tæt knyttet til sin "far". Hvis han gik ind i huset eller andre steder hen, skulle Silja lige have styr på, hvor han var, inden hun igen faldt til ro.

Da vi efter nogle timer skulle hjem igen, var hun ikke helt tilfreds med, at jeg gik. Jeg tror, hun havde accepteret mig i sin flok, og det er bedst, når flokken er samlet.

Der var også salg af garn. Der var forskellige boder andre steder fra, og der var Angoralandets egen butik, der udover garner også havde kosmetik- og wellnessprodukter lavet på bl.a. gedemælk.

Jeg har ikke brugt en meter af den angora, jeg købte på Fanø for næsten et år siden, så selv om det kriblede, holdt jeg mig fra det.

Jeg holdt mig også fra alt andet i butikken, og siden har jeg fortrudt, at jeg ikke købte et par stykker af gedemælkssæben. Heldigvis er der en webbutik.

I en af boderne var der et vældig godt tilbud på Design-Clubbens Duo Silke/Merino, som jeg synes er utrolig lækkert at strikke af. Et par bundter blev indkøbt.

De douce farver passer med den lyse mintgrønne, jeg tidligere har strikket en lille trøje af, og hvor der er en rest til overs, så det må der kunne komme noget ud af.

Duo-garnet kom også med rundt til fotografering på øen. De viste fotos er fra Hammershus og fra kysten ved Listed.

Det blev ikke til vildt megen strik i de 14 dage, men jeg fik dog strikket halvdelen af en lille pigetrøje, som nu bare mangler knapper, og desuden nogle klude.

Kludene er god strik, når der ikke skal tænkes for meget, men senere har jeg nået at tænke, at jeg måske burde skrive nogle af mine mønstre ned og offentliggøre dem.

Opskrifter på klude er vel ikke ligefrem en mangelvare, men det er rart, når der er noget at vælge imellem.

torsdag den 14. juli 2016

Travl sommer

For over en uge siden kom vi hjem efter to uger på Bornholm. Der skal nok komme nogle indlæg om det (tror jeg da), men jeg har ikke haft tid endnu. Det er ikke, fordi jeg mangler billeder. Jeg tog mellem 500 og 600.


Vi boede i Gudhjem, hvor min søster og hendes mand har en ferielejlighed, som vi lånte. Jeg elsker den udsigt mod Gudhjem, som jeg tog ovenstående billede af, og som man kan se, når man kører fra Tejn mod Gudhjem.

Jeg tog også et billede af udsigten, sidst vi var på Bornholm for otte år siden, men nogle af mine billeder fra den gang forsvandt, vist nok fordi vores computer pludselig holdt op med at virke, og jeg ikke havde fået taget backup af alt. Det må jeg have gjort denne gang, men foreløbig er alle fotos på både hukommelseskort og pc.

lørdag den 2. juli 2016

Udfordret

Der er så meget, der ikke er korrekt at sige. Man har for eksempel ikke PROBLEMER nu om dage - man er UDFORDRET.

Problem er et negativt ladet ord, udfordret er positivt. Lige indtil det er blevet så fortærsket, at alle udmærket er klar over, at der ikke venter noget som helst godt, når man er udfordret.

Et andet ord i samme stil er ØVELSE. Det er for eksempel en øvelse, når der skal fyres en hel masse medarbejdere. Vel er det ej! En øvelse er, når man øver sig på noget med det formål at blive bedre, den er ikke et færdigt resultat eller produkt, eller hvad der nu er mest relevant at sige i den aktuelle situation.

Jeg hader den slags forsøg på ved omskrivninger at prøve at skjule negative realiterer. Det er irriterende og fjollet, at man ikke må sige tingene, som de er.

Et andet eksempel: Børn er i hvert fald hverken mindre begavede - eller ligefrem dumme - eller adfærdsvanskelige, de er bare fagligt og socialt udfordrede.

Det er nedværdigende, hvis man siger indianer, eskimo og selvfølgelig neger. Lige præcis med hensyn til neger er der en væsentlig grund til ikke at bruge det ord. For folk, der ikke har dansk som modersmål, lyder det som nigger, som givetvis er meget negativt ladet, så det er jeg holdt op med at bruge (jeg har dog ikke fundet ud af, hvad jeg egentlig må sige i stedet for), men for mig er indianer en præcis og bestemt ikke negativt ment betegnelse.

Man skal sige roma i stedet for sigøjner. Jeg er bare bange for, at hvis man havde fordomme med hensyn til sigøjnerne, så har man det også med hensyn til romaerne. Nissen flytter med.

Svenskerne og amerikanerne er de mest politisk korrekte. Vi læste i en avis, at i USA er også dværg et af de forbudte ord. På et tidspunkt mente man, at man i stedet for DVÆRG skulle sige VERTIKALT UDFORDRET. Da jeg læste det, kom jeg altså til at grine.

Så er jeg i hvert fald heller ikke FED. Jeg er HORISONTALT UDFORDRET, er jeg!

Venus fra Willendorf.
Min facon ligner til dels hendes.

mandag den 27. juni 2016

Rosentid

Der er så mange smukke roser i år. Billederne viser bare to af en hel masse, jeg så på en tidlig tur i byen. En af mine venner mener, det måske er den sort, der hedder Peace.

Mit eget forhold til roser er ambivalent. Jeg elsker udseendet og duften, og jeg hader tornene.

I vores blå have har vi en enkelt, en Rhapsody in Blue.

I skumringen ser den næsten blå ud, om dagen er den unægtelig rødlilla. Den dufter vidunderligt, og den har masser af torne.

Vi har også én i hækken. Det er min haderose, for den skal aldeles ikke være i hækken, men det er den ligeglad med.

I forhaven har vi også et par stykker, bl.a. en New Dawn, der af og til er ved at tage magten fra mig, for den gror mildest talt godt. Den dufter også dejligt, og selvfølgelig har den torne, men ikke så mange igen. Heldigvis, for den skal tit beskæres.

Roserne på billedet duftede i øvrigt næsten ikke, så det er nok alligevel ikke Peace. Den skulle vist dufte.

torsdag den 23. juni 2016

Citater om katte #36

Katte er født med at kunne læse og endda på en meget beundringsværdig måde. Katten læser nemlig med bagdelen; vil den læse avis, sætter den sig simpelthen på den. Jeg må så vente, til den løfter bagdelen et øjeblik, så jeg kan bladre til en ny side for den.
Midas Dekkers

Birthday cat #2

Nogle af vores katte har også kunnet læse med maven. I hvert fald Lilit, men på billedet er det Sarantoya, der læser med rumpen.
Hun gør det i øvrigt ikke mere. Hun er den mest intelligente kat, der nogensinde har levet sammen med os, og måske mener hun, at hun er så klog nu, at hun ikke behøver læse avis mere.

Billedet er taget på hendes 9 års fødselsdag.

mandag den 13. juni 2016

Årets garnstafet

I Garnkistens hyggelige gårdhave var der både vand og kirsebær til kunderne
og masser af opskriftsbøger til en billig penge. Og andre fotografer end mig.

I den forløbne weekend var der nok en gang Garnstafet i Århus. Denne gang deltog 8 garnbutikker. Tilsammen dækker de næsten hele det danske udbud af garn.

Lørdag havde jeg andet på tapetet, så jeg måtte nøjes med at deltage søndag. Det betød, at selv om vi startede i Yarnfreak, havde de solgt al den Engleuld fra Tusindfryd, der var på tilbud. Jeg fik følt på den nye kvalitet Engleuld, der er ren merino i modsætning til den gamle, der var en blanding af merino og alpaca, og desværre er den nye noget mere ordinær, synes jeg. Den bliver jeg ikke afhængig af.

Opskrifter i kurve og roser ved stakittet.
Ud over Engleulden, der altså var udsolgt, havde jeg kun planlagt et enkelt køb, nemlig noget blød bomuld, for nu vil jeg også med på karkludebølgen.

At det er en bølge, er sikkert og vist. Alle de steder, hvor de havde nogle af hefterne om strikning og hækling af klude til salg, var der stor interesse for dem. Jeg bilder mig ind, at jeg godt kan finde ud af at strikke nogle fine klude uden opskrift. Og ellers er der nok nogle opskrifter på nettet.

Ergo nøjedes jeg med garnet. Det var ikke var på tilbud, men alligevel fik jeg 300 g for under 100 kr. Billigt, men der er mange meter, så nu har jeg nok igen indkøbt flere meter i årets løb, end jeg har brugt. Hmmmm...

Det var ikke kun lokale, der var til Garnstafet. Vi stødte bl.a. ind i nogle fynboer, som ikke var imponerede af konceptet. Fynboer mener vist altid, at alt fynsk er bedre end alt andet, og de kendte i hvert fald en garnbutik nær Odense, der havde alt det garn, de havde set undervejs, og mere til.

De kan ikke have kigget så grundigt. Hjemme igen fandt jeg den pågældende butiks hjemmeside, og den imponerer til gengæld ikke mig. Jeg håber da, der er mere i den fysiske butik end i webbutikken, for ellers kan jeg nævne de første 10 garnfirmaer, der er repræsenteret i Århus, men ikke i den fynske butik. Ydermere mange af de firmaer, der efter min overbevisning producerer de bedste garner. Så det bliver ikke til nogen udflugt til Fyn i anledning af kendskab til en ny garnbutik.

Vi nåede alle butikkerne minus én, Så var det hjem og smække de flade fødder op og sende pindene på arbejde.

torsdag den 9. juni 2016

Fløjet fra reden

Vores solsorteunger har forladt reden. Vi har ellers haft vældig fornøjelse af at se de to voksne komme med mad og høre ungernes ivrige tiggen.

De voksne havde placeret reden højt oppe på en lille hylde, der er i anden sals højde lige under sternen på vores hus. Jeg var noget bekymret for, hvordan ungerne skulle klare den første flyvetur.

Nu er de altså fløjet ud, og i hvert fald én af dem har klaret turen.

Den sad i lang tid på stakittet og rørte sig næsten ikke, mens Dorthe fotograferede - selv sad jeg på det tidspunkt i frisørstolen.

Held og lykke i livet, små væsener!


Vi har også tit besøg af hr. dompap i denne tid. Når vi sidder i skyggen foran huset, afslører dens bløde fløjtetone, at nu er den i foderhuset.

Jeg fik et ikke særlig vellykket foto af den i dag, men dompappen er nu altid smuk, selv på ikke vellykkede billeder.

Mon ikke fru dompap holder hus i deres rede? Det håber jeg.

tirsdag den 7. juni 2016

Sommer - sol og skygge

Når det er sådan et forrygende sommervejr, som det er i øjeblikket, opholder jeg mig helst i skygge. Jeg kan ikke rigtig tåle solen, får soleksem (også selv om jeg fedter mig ind i faktor 30) og får også let hovedpine. Men i skyggen har jeg det fint.

Andre lader sig gerne bage selv i de varmeste timer. Forleden gik jeg en tur i nabolaget, og på en af vejene i området er der stort set ikke nogen træer, og dermed heller ikke nogen skygge. Jeg vælger en anden rute næste gang.

Jeg blev dog belønnet, for jeg så turens eneste kat på netop den vej. Den lå fornuftigvis i skyggen - den kunne heldigvis nøjes med noget mindre end et træ. Den kiggede søvnigt på mig og lagde sig så til at sove igen.

Sarantoya sover også dagen væk, når det er så varmt. Først når det bliver aften, kommer der liv i hende.

Vi har været lidt bekymrede for hende, men det er der vist ingen grund til, for når vi tænker efter, ved vi godt, at sådan er det hvert år i varme perioder.

I går kørte vi en tur til Skagen, og da kunne vi faktisk godt have brugt lidt mere sol, for det var en ret kølig vind, der kom ind fra syd.

Knud var med sammen med sin nye storesøster Krista. Det var første gang, de var på tur sammen. De to ænder på vores spisested passede præcis til en ridetur for miniaturebamser.


På vejen til Skagen var vi på Yrsas anbefaling i Cloostårnet i Frederikshavn. Tænk, at vi aldrig har hørt om det før. Det er ellers værd at køre efter - sikken en udsigt! Der var stadig en let morgendis, så vi havde besvær med at finde Læsø - måske fandt vi den, måske ikke, men vi fandt med sikkkerhed både Råbjerg Mile, Rubjerg Knude Klit, Sæby Kirke og Det Grå Fyr i Skagen.

fredag den 27. maj 2016

Tåbelige reklamer - og én sjov

Set bag på en bus: "HAVEMØBLER DU MÅ EJE".

Sikke dog noget sludder! Jeg vil ikke påduttes, hvad jeg må eje. Måske har jeg lige købt nye havemøbler. Måske er jeg godt tilfreds med de gamle. Måske har jeg ikke råd til at købe nye. Måske har jeg slet ikke nogen have.
Jeg bliver obsternasig, når jeg ser den slags reklamer. Jeg skal i hvert fald ikke have de havemøbler. Jeg undgår for resten også alle must-haves.

Set på et frisørsalonvindue:


Store ord, som måske kunne være OK, hvis det drejede sig om en frisør, der virkelig var fremme på beatet. I øvrigt behøver de sjældent skilte med deres fortræffeligheder.

I denne helt almindelige frisørsalon virkede det komisk, især fordi der også var fotos af fire af deres frisører, og deres frisurer var altså ikke specielt iøjnefaldende. Nogle af dem havde nærmest morgenhår. Det kan godt ske, morgenhår er eller bliver moderne, men det er unødvendigt at skabe det. Det kommer helt af sig selv.

I samme genre er Bruuns (Bruuns er et stort indkøbscenter ved Århus Banegård) slogan "Take Fashion to the Next Level". Altså, ærlig talt. Ikke bare er det åbenbart ikke muligt for dem at udtrykke sig på dansk, men det drejer sig om Bruuns, et indkøbscenter hvor samtlige butikker er de helt gængse, som man kan finde i ethvert indkøbscenter eller gågade.

Og så den sjove, som mere er oplysning end egentlig reklame:


Jeg må indrømme, jeg hoppede lidt i sædet, første gang jeg så denne facade. Stod der virkelig det, jeg troede? Bagefter kom jeg til at grine lidt. Det er vel ellers noget, der er lidt tys-tys, så smart at bruge humoren for at få budskabet ud.

Om man så går ind for trimning af dusken er en anden sag. Jeg synes, det er synd for de unge piger (og drenge?), der skal gøre alt muligt for at være gode nok, for de er tydeligvis ikke gode nok, som de er skabt.

tirsdag den 24. maj 2016

Tre dages forkælelse

Jeg har været tre dage helt for mig selv i København. Eller helt for mig selv og helt for mig selv... hele den første dag var jeg da sammen med Lise, der kom med sit tog næsten samtidig med, at jeg kom med mit.

Vi var på en herlig shoppe- og cafétur, fik begge lidt nyt til sommergarderoben og spiste brunch, og senere prøvede vi de gode kager på Taste i Store Kongensgade. Mere kunne vi ikke nå - tiden gik alt for hurtigt!

Jeg overnattede på Cabinn Metro på Amager. Det var billigt (Wake Up var for dyrt for mig denne gang, muligvis var priserne steget på grund af Women Deliver konferencen), men også ret skrabet. Jeg var lidt spændt på hotellet, som er tegnet af Daniel Libeskind, men det er nu kun i det ydre, man bemærker, at der har været en stor arkitekt ind over.

Foto lånt fra Philip Glass' hjemmeside
På andendagen var jeg kulturel. Aftenens koncert med Philip Glass Ensemble i Helsingør var hovedformålet med min miniferie. Jeg kan vældig godt lide Philip Glass' musik, så det var jo en fantastisk chance for at høre manden selv.

Vi hørte Music in 12 Parts fra 1974. Normalt opdeles det i flere koncerter, men dette var den fuldstændige udgave. Spændende musik med de små musikalske figurer, der gentages og gentages og ændres lidt og gentages. Både meditativ og engagerende på samme tid.

Opførelsen fandt sted i en gammel værftshal på Kulturværftet. Spændende sted, jeg kan godt lide sådanne rå industribygninger, men jeg var ikke helt sikker på akustikken. Jeg syntes, lyden løb lidt sammen og blev lidt ulden, men dels ved jeg ikke, om det skulle lyde sådan, dels er jeg jo vant til en ekstremt god akustik fra vores symfoniske sal. Desværre havde jeg glemt kamera. Jeg kunne ellers se mange fine motiver i den hal.

Inden koncerten havde jeg været på Ordrupgaard for at se udstillingen Hjemme hos Hammershøi. Det er en vældig god udstilling, og jeg er meget glad for, at jeg fik den at se.

Somme tider synes jeg, at særudstillinger med en enkelt kunstner kan blive lidt kedelige, men det syntes jeg bestemt ikke i dette tilfælde. Tværtimod syntes jeg denne gang, at de mange billeder fra samme motivkreds satte hinanden i perspektiv.

Som nævnt havde jeg ikke kamera med, så billedet er ikke fra Ordrupgaard, men derimod fra Den Hirschsprungske Samling. Ikke så vildt repræsentativt for Hammershøi, men det er altså ham, der er kunstneren. Og jeg kan godt lide træer.

På min sidste dag i København i denne omgang tog jeg til Designmuseet i Bredgade for at se deres udstilling Learning from Japan (igen en af disse irriterende engelske titler).


Udstillingen var imidlertid meget god. Måske var den japanske indflydelse lidt overdrevet. Jeg tror for eksempel, de danske kunstnere omkring år 1900 godt kunne finde ud af at lade sig inspirere af havet og bølgerne uden nødvendigvis først at skulle inspireres af japansk kunst. Det er dog en mindre detalje, indflydelsen har givetvis været der, og det var sjovt at se mange af tingene fra museets store japanske samling sat sammen med den danske kunsthåndværk.

Jeg fortsatte med kulturen, da jeg kom hjem, for søndag var vi i operabio, hvor vi så Donizettis Roberto Devereux, og det blev en af de bedste operabio-oplevelser i denne sæson. Matthew Polenzanis arier i sidste akt kunne røre en sten til tårer, og vi gik heller ikke ram forbi.

tirsdag den 17. maj 2016

Kirkegårdsbesøg

Vores traditionelle pinsecamping fandt i år sted i Bryrup ikke ret langt fra Them, hvor min far stammer fra.

Min farfar, som døde, før jeg blev født, og min farmor, som jeg var meget glad for, var begravet på kirkegården i Them. Det er meget lang tid siden, jeg har været der, og jeg regnede da også med, at gravstedet var blevet sløjfet, men tidligere stod gravstenene fra de sløjfede gravsteder langs kirkegårdsmuren. Bl.a. var der en gravsten for min farfars forældre, altså mine oldeforældre.

Det gør de ikke mere. Intet spor af hverken bedste- eller oldeforældre. Det nærmeste var tante Jettes gravsted. Tante Jette var en af min farfars søstre, og hun boede i Them hele sit voksenliv.

Heller ikke min farbror og min tante, der begge boede hele deres liv i Them, kunne jeg finde. Jeg kan have overset dem, men de er nu snarere i de ukendtes grav. Det var også andre af slægten begravet i Them - ingen spor.

Jeg blev mærkelig skuffet over det. Kaae-familien har haft en tæt tilknytning til Them, nu er der ingen spor af dem. Jeg syntes også, jeg selv havde nogen tilknytning, men den er altså blevet kappet. Jeg synes, jeg mangler noget af min rod.

Den her gravsten er absolut af ældre dato.
Jeg kunne ikke læse inskriptionen, og jeg har ikke kunne finde noget om den,
men den er nok ikke sat over en Kaae.

Jeg tror nok, jeg har billeder af mine forfædres gravsten, men hvor er de? Tog jeg billederne før eller efter digitalkameraets tid? Ligegyldigt om de er i papirformat eller digitale, vil det vist kræve en større eftersøgning at finde dem frem.

torsdag den 12. maj 2016

Garnlager ude af kontrol

Mit garnlager er pludselig vokset ret meget. Det er ellers gået meget godt med at få det nedbragt, men så skete der noget uforudset.

Det startede med, at jeg fandt en pose med starten på en undertrøje til mig selv. Den ville jeg aldrig komme til at bruge, så den blev trævlet op. Garnet var ecrufarvet CottonWool fra Gepard.

Jeg gik i gang med at strikke andre ting af garnet, og det var bare ekstremt lækkert at strikke af. Absolut den bedste bomuld-uld blanding, jeg har prøvet, og jeg har prøvet nogle stykker, for jeg kan rigtig godt lide at strikke af netop bomuld og uld.

Disse små slå-om veste blev strikket af det genfundne CottonWool.
Jeg er ved at skrive opskriften ned og "strikke korrektur" på den.

Gepards CottonWool kan ikke fås mere. Den er blevet erstattet af CottonWool 3. Den er sikkert også udmærket, men der må jo være en eller anden forskel på den og den oprindelige CottonWool uden nummer.

Jeg har næsten strikket undertrøjegarnet op, og under registreringen af de færdige arbejder på Ravelry faldt jeg over noget CottonWool i en skøn limegrøn farve, som var til salg. Endda hos en dansk raveller. Jeg kunne ikke dy mig for at kigge lidt nærmere på det, og det viste sig, at hun havde hele 4 farver til salg for et nærmest symbolsk beløb.

Det her er bare noget af det nye garn.
Der kunne ikke være mere på fadet.
Så kom jeg altså ud af kontrol. Jeg købte det hele, og i dag kom det, hvilket betyder, at også garnlageret er kommet noget ud af kontrol. Jeg måtte føje ikke mindre end 2660 m til lageret. Men jeg glæder mig rigtig meget til at strikke af garnet.

Farverne er bedre i virkeligheden. Især er den røde noget ved siden af, men hvis jeg ændrer den, så den bliver tilnærmelsesvis rigtig, bliver de andre mere forkerte. Det her er et kompromis, og det er måske en dårlig ide, for der er vist ingen  af farverne, der er helt rigtige.

Pyt, forskellige skærme viser alligevel farverne forskelligt, og jeg kan bare kigge på mit lækre garn og se farverne i virkeligheden.

søndag den 8. maj 2016

Mer' musik

- og mer' symfoniorkester


Man kan i hvert fald ikke beskylde vores symfoniorkester for ikke at komme ud blandt folk.

Lørdag var der markedsdag i Jægergårdsgade, og gaden var lukket for trafik. Til gengæld fyldte Århus Symfoniorkester, et kor og tre solister gaden med musik, nærmere betegnet med gadeoperaen Tusk, skrevet af Line Tjørnhøj.

Cirka midt i gaden stod dirigent Søren Kinch Hansen, mens musikere og sangere var placeret i hele gaden - i lejligheder, i butikker og caféer og i selve gaden. Langt fra alle kunne se dirigenten, men alle kunne via skærme følge dirigentens anvisninger.

Den orange paraply, man kan se på billedet af dirigenten, var vist den eneste paraply i det fine vejr i Jægergårdsgade, og den fungerede som solafskærmning.

Hvordan lød det så? GODT! syntes vi. Og det var spændende lavet. Man kunne vist ikke noget sted høre hele orkestret og alle sangere, men når man gik fra den ene ende af gaden til den anden, hørte man et rigtig flot forløb.

I tegneseriebutikken Stribeladen spillede tre af vores favoritinstrumenter:
Klarinet, violin og cello
Samtidig fungerede de mindre opstillinger af musikere som små særskilte koncerter, selv om de også var en del af helheden.

Det var altså ret genialt, man fik noget ud af det, ligegyldigt hvor i gaden man lige var.



Også mere utraditionelle instrumenter var med. Her en sav -
På dette foto kan man se den skærm, hvor savspilleren kunne følge dirigenten.

- og her vaskebræt sammen med andet slagtøj
Arrangementet - eller eventen som det hedder på nudansk - er en del af fejringen af Aarhus Unge Tonekunstnere AUT, der bliver 50 i år.

Der kommer flere arrangementer i den anledning, og det glæder vi os til.

Basunen er for resten også et favoritinstrument.

mandag den 2. maj 2016

Musik i april

Det havde lydt bedre, hvis overskriften havde været "Musik i marts", men nu er det altså april, det drejer sig om. Vi har nemlig været til rigtig meget - og rigtig god - musik i april.

Alban Berg malet af
Arnold Schönberg, ca. 1910
Hele fire symfonikoncerter blev det til. De var alle gode, der var ingen skuffelser, men den allerbedste var den første, hvor vi hørte Alban Bergs fantastiske violinkoncert med en japansk solist, der hedder Karen Gomyo, og bagefter Mahlers lige så fantastiske 1. symfoni. Det var chefdirigent Marc Soustrot, der havde taktstokken i hånden, og vi kunne ikke ønske os en bedre udførelse. Ikke noget med at jappe, Soustrot gav sig tid, og symfonien foldede sig rigtig ud. Vi var helt høje, da vi gik fra Musikhuset.

Vi har også været til to gange operabio, begge Puccini-operaer, Manon Lescaut og Madame Butterfly, og begge med Kristina Opolais og Roberto Alagna i hovedrollerne. Det skulle have været Jonas Kaufmann i Manon Lescaut, men han havde (næsten som sædvanligt) fået forfald, og så var Alagna sprunget til med meget kort varsel.

Butterfly var den bedste. Vi har set den selvsamme produktion af Anthony Minghella en gang før, men den er så fremragende, at det bare var en fornøjelse at gense den. Første gang mener vi også, at det var lidt af en matrone, der spillede Butterfly, hvilket var noget distraherende. Kristina Opolais passede meget bedre til rollen, og hun sang fremragende. Roberto Alagna passede selvfølgelig glimrende til at være sjuften Pinkerton.

Efter operabio lørdag kunne vi nå at komme i Musikhuset for at høre Århus Symfoniorkesters bidrag til Spot-festivalen, sang-cyklusen Beinta af Anna Katrin Øsuursdóttir Egilsrøð, som også var solist, og Allan Gravgaard Madsen.

Jeg kunne ikke stå for dette foto af
Jørgen-Franz Jacobsen og hans kat.
Det har godt nok ikke så meget
med dagens indlæg at gøre, men pyt!
Beinta er den samme færøske femme fatale, som skildres i Jørgen-Franz Jacobsens roman Barbara, men ærlig talt forstod vi ikke meget af teksten undervejs. Der blev vist nogle filmbidder på storskærm over orkestret, men vi syntes ikke, de føjede meget til musikken. Det havde været meget bedre, hvis der havde været overtekster i stedet.

Musikken var absolut spændende, ind imellem meget meditativ og andre gange mere voldsom, og orkestret spillede som altid flot. Hvor er det dog meget forskelligt, de skal kunne, sådan nogle symfonikere.

Til gengæld var vi utilfredse med publikum. Under hele koncerten blev der ved med at komme nye ind, og der var også en del, der åbenbart ikke gad høre det hele, så de vadede bare ud igen. Meget forstyrrende, især i betragtning af at stilhed faktisk var en vigtig del af musikken. Nå, det var nu en god oplevelse alligevel.


Vi skal ikke til så mange symfonikoncerter næste sæson. Programmet er lidt kedeligt, synes vi. Måske er det de idelige besparelser på orkestret, der er ved at slå igennem. Det er billigere at spille wienerklassik med et forholdsvis lille orkester end at spille musik fra slutningen af 1800tallet og fremefter, der ofte kræver en stor besætning. 

Heldigvis åbner Elbphilharmoniens nye koncerthus i Hamborg snart, så kan vi måske tage dertil et par gange i stedet. Eller vi kan nå en koncert i det gamle koncerthus, men det nye vil nok være en oplevelse i sig selv.


Canal tour in Hamburg

Billedet er fra 2011. Nu er der endelig fastsat en åbningsdato. I januar 2017.