onsdag den 5. november 2008

Midtugestatus

Så er den første hektiske del af ugen overstået med "kun" 3 overarbejdstimer. Nu mangler der kun en enkelt eller to forhindringer, før jeg kan holde tidlig weekend. Jeg har nemlig fri fredag.

Det har nu ikke været arbejde altsammen. I går var jeg til det tredje naturhistoriske foredrag på uni - denne gang om myrer, som jeg fra nu af vil betragte som nyttedyr (gælder ikke faraomyrer!!!). Jeg overvandt en grænse og spiste en myre (det var en vævermyre). Jeg spiser ellers ikke levende dyr, hvis jeg kan undgå det, og har derfor heller aldrig smagt en østers. Myren smagte ok - lidt syrligt, men uden tilberedning vil jeg nu ikke anse det ligefrem for en delikatesse.

Jeg har længe haft lyst til at prøve at fotografere i tåge, og jeg nåede lige et par skud mellem to møder i dag. Bare herhjemme på vejen, der var ikke tid til at finde et mere malerisk sted, men man ser da lidt tåge på billedet.

Det skal prøves igen, når jeg får bedre tid - og når det igen bliver tåget, men det sidste bliver nok ikke så stort en problem.

Ingen kommentarer: