lørdag den 31. december 2011

På vej ind i 2012

Godt strikke-nytår til alle strikkefans og helt almindeligt godt nytår til alle andre.

Kransekagen blev skudt i Stof og Sy i Skanderborg. Den er selvfølgelig strikket. OK, det er måske ikke så selvfølgeligt, men på det seneste har jeg opdaget, at næsten alt kan strikkes.

torsdag den 29. december 2011

Årets bedste...musikoplevelse

Baltic Youth Philharmonic

Årets bedste:

Vi har været til så mange gode symfonikoncerter og operabioer i år, men alligevel er det ikke svært at vælge det allerbedste. Det er symfonikoncerten i marts, hvor Kristjan Järvi dirigerede Århus Symfoniorkester i bl.a. Pärts 3. symfoni. Jeg synes, Pärts musik er så smuk og spændende, og jeg synes, Järvi er en fantastisk og dynamisk dirigent. Huh, det var godt!

Fotoet er et Flickr-foto. Der var heldigvis nogle stykker af Kristjan Järvi med Creative Common licens. Fotografen hedder Johannes Jansson.

Årets næstbedste:
Det er straks meget værre, for som nævnt har vi været til meget godt. Var det en af operabio-forestillingerne - Don Carlos? eller Nixon in China? Nej, jeg tror, det er "opdagelsen" af en for mig indtil nu ukendt komponist, Alan Hovhaness. Det er ikke så ringe at få udvidet sin horisont!

Årets skuffelse:
Har vi været til noget, der skuffede? Det kan jeg ikke huske mere.

tirsdag den 27. december 2011

Jeg vil ikke påduttes...

Jeg kan ikke fordrage, når nogen skærer alle over én kam, og tager mig til indtægt for synspunkter, jeg ikke har. Eksempelvis siger nogle, der får udført sort arbejde eller snyder forsikringsselskaber eller kører for hurtigt (fortsæt selv listen): "Det gør alle jo". Vel gør de da ej! Det kan godt ske, at en hel del gør sådan, men alle?

Forleden hørte jeg Hella Joof i en udsendelse på P2 sige noget i retning af, at nytårsdag er vi jo alle bombede efter nytårsaftens udskejelser. Vrøvl og tal for dig selv, fr. Joof.

Måske er der noget Rasmus Modsat i mig. En yndlings-aversion er begrebet musthave. Når noget bliver udskreget til musthave, så reagerer jeg modsat: Det skal jeg i hvert fald ikke have.

Jeg har ikke noget billede, der illustrerer disse betragtninger, men jeg har da et anderledes selvportræt, så det er det blevet. Det er ikke en Photoshop-manipulation, men et spejlbillede i noget, der ikke er et spejl.

mandag den 26. december 2011

Forsinket fødselsdagsbillede af Sarantoya

Men det blev nu taget på hendes 11 års fødselsdag for to dage siden.
Hun ELSKER bare at ligge sammen med mor i kattesengen!

søndag den 25. december 2011

Æseldyrets hale

Jeg plejer at få tid til at lave enten et julebillede eller et foto af Sarantoya, der har fødselsdag den 24. december, til bloggen sammen med et glædeligt jul til læserne.

Det nåede jeg ikke i år. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde så travlt med, men der var åbenbart andre ting, der trængte sig på.


I hvert fald skulle jeg have et æseldyr restaureret. Nogle slemme børn havde revet dets hale af, og der var blevet en lang revne i ryggen. Jeg havde for længst fundet noget stof, der kunne bruges til æselhale, og jeg havde også fået købt bånd til sløjfen, men længere var jeg ikke kommet omkring den 20. december, og æselet skulle være færdigrestaureret den 22. december.

Pludselig fik jeg travlt - især fordi jeg havde glemt, at æseldyret også skulle en tur i vaskemaskinen.

Men jeg nåede det - og er selv godt tilfreds med resultatet. Knappen er en fin erstatning for et søm, synes jeg.
Ser Æseldyret ikke også selv lidt tilfreds ud på dette billede - så tilfreds som Æseldyret nu engang kan blive?

GLÆDELIG JUL, Æseldyr og alle læsere.

tirsdag den 20. december 2011

Årets bedste...spisested

Årets bedste:
Der er adskillige kandidater til denne titel: Restaurant Et (igen), lillebroderen TGV caféen på Banegårdspladsen i Århus, Franks i Sæby, men det bedste var trods alt Ruths Brasserie i Gammel Skagen.

Jeg fik to af mine absolutte favoritter: Andelår confit og Gateau Marcel. Begge dele meget veltillavet - så er det svært at hamle op med. Bedre Gateau Marcel fås ikke! Det er jo så også Michel Micheau, der er chefkok på Ruths Hotel, der har opfundet den.

Bundskraberen:
Bundskraberen "oplevede" vi også i vores sommerferie: Aalbæk gl.Kro. Vi havde fået en udmærket kop kaffe en eftermiddag, så vi stolede på, at de også kunne lave mad. Vi var ikke voldsomt sultne, men havde svært ved at finde noget let på spisekortet, så vi endte med den klassiske biksemad. Den var nærmest uspiselig. Den flød bogstaveligt talt i et centimetertykt lag fedtstof (i hvert fald ½ cm tykt), mens kødet var tørt og senet. Ikke godt! Det meste gik ud igen.

torsdag den 15. december 2011

Årets bedste...smykke - del 2

Nu har jeg fået taget et billede af mit andet yndlingssmykke købt i 2011:

Det er en sølvbroche med fugle, duer tror jeg. Jeg spottede den i Victorias Palace mellem duftende sæber, bløde håndklæder og andre lækre sager. I første omgang lod jeg den ligge, men dagen efter måtte jeg tilbage for at se, om den stadig var der. Og det var den heldigvis.

Den er jo ikke ny, men hvor gammel mon den er? Den er stemplet bagpå med "E.S." Ifølge Nobel Antiks liste over danske sølvmærker er der flere, der har haft det mærke, men jeg gætter på, at den rigtige er Einar Sørensen, der var virksom i Hellerup i perioden 1944-1987. Hvis der er nogen, der ved noget om det, vil jeg blive glad for en kommentar.

tirsdag den 13. december 2011

Årets bedste...smykke - del 1



Årets bedste:
er en armring, jeg købte i Göteborg i Designtorget på Vallgatan.

Det er et genbrugssmykke lavet af et kasseret skateboard, og udtrykket er forskelligt alt efter hvilken side, man ser det fra. Meget originalt, synes jeg, og jeg har gået rigtig meget med det. Jeg burde have fået navnet på den opfindsomme fremstiller, men hvis jeg fik det, har jeg desværre glemt det.

Jeg har fået endnu et nyt smykke, som jeg er specielt glad for, men jeg har ikke gået så meget med det endnu, og jeg har heller ikke fået det fotograferet, så det må få et særligt indlæg.

Årets bundskraber er, at jeg har mistet nogle smykker ved et indbrud. Jeg slap billigt, for det var stort set ikke mine yndlingssmykker, der forsvandt, men jeg er dog ret ked af, at mine øreringe af titanium og plexiglas var mellem de stjålne genstande. Jeg har prøvet at finde nogle tilsvarende på nettet, men uden held.

søndag den 11. december 2011

Hurra for Lilit

Det er nemlig hendes 14 års fødselsdag i dag!

Vejret, som man vist ikke kan forvente bedre på denne årstid, fortalte, at hun har været sød i år, men det vidste vi selvfølgelig i forvejen. Lilit er nemlig næsten altid sød.

Billedet blev taget i morges, hvor hun lige var dykket ud fra min dyne for at få lidt sol på trynen.

Vi har været hjemme hos hende næsten hele dagen, og det er den bedste gave, hun kan få, tror vi - og for resten den samme som sidste år.

torsdag den 8. december 2011

Jeg kan ikke lide...

Dorthes niece på 10 år siger, at man skal smage på noget 7 gange, inden man kan sige, at man ikke kan lide det. Er det mon på samme måde med operaer?

Jeg er normalt ikke en Wagner-woman (jvf. Inspector Morse), og den eneste gang, jeg tidligere har set en Wagneropera (i Musikhuset i Århus), faldt jeg uhjælpeligt i søvn.

Det var vist nok en fejl, at vi var kommet til at købe billetter til Siegfried i operabio, men den var nu ikke så ringe endda med både humor og en meget smuk kærlighedsscene, og musikken er i hvert fald ikke kedelig.

Jay Hunter Morris havde fået kæmperollen - den siges at være det vanskeligste tenorparti overhovedet! - som Siegfried med meget kort varsel, men vi syntes, han var indbegrebet af Siegfried.

Jeg synes dog de næsten 6 timer, operaen varede med pauser, var for meget. Wagner gik givetvis ikke ind for less is more princippet. Og ok, ind imellem kom jeg da til at lukke øjnene.

Ugen efter så vi Mozarts Don Juan, selv om Mozart bestemt ikke er på vores hitliste. Vi købte billetter til den, udelukkende fordi Mariusz Kwiecien skulle synge titelrollen, og en bedre Don Juan kunne vi ikke forestille os. Han var ganske rigtigt også helt perfekt, men det var Luca Pisaroni som Leporello minsandten også. Han var lige ved at overstråle Mariusz, men rollen er sådan set også lidt sjovere.

Forestillingen udmærkede sig ved sin fantastiske besætning, og det er da heller ikke det værste Mozart, vi har hørt, men min yndlingsopera er det nu heller ikke.

Fotoet af Mariusz er lånt fra The Mets side.

søndag den 4. december 2011

Citater om katte #8





Tredje kattecitat på stribe:

Katte er sat i verden for at gendrive det dogme, at alle ting er skabt for at tjene mennesket.
Citat: Paul Gray.

Det er Lilit, der på billedet gør sig som prinsessen på ærten.

lørdag den 26. november 2011

Citater om katte #7

Jeg er bagefter med kattecitaterne, så her kommer straks et til:

Man har det indtryk, at den moderne fysik beror på antagelser, der på en eller anden måde minder om kattens smil, der overhovedet ikke er der.
Citat: Albert Einstein

Billedet er en skanning af et postkort, jeg købte i Göteborg i august. Fotografen hedder David McEnery, og katten hedder Jacques Kati.

Der var kun et enkelt tilbage af dette kort med den meget franske (og smilende?) Jacques. Det er selvfølgelig nu indlemmet i min samling af kattekort.

Boghandlen, hvor jeg købte kortet, hedder Clara Bookshop og ligger på Haga Nygata. Det er en af de butikker, vi altid besøger, når vi er i Göteborg - især for at se efter kort, men ellers er der litteratur på engelsk, fransk og tysk, og vi har vist også købt en bog (om katte) i ny og næ.

torsdag den 24. november 2011

Citater om katte #6

Selv den mindste kat er et mesterværk.
Citat: Leonardo da Vinci



Mesterværket på billedet er en lille vild killing, vi mødte ved en isbar i Skagen.

Selv om den ikke ville snakke med os, måtte vi gentage isbesøget for at se, om killingen var der igen, men det var den nu ikke. Der røg lige en ekstra is indenbords på den konto.

Isbarindehaveren fodrede killingen, så der er håb om, at den nu er blevet så tam, at den kan komme ind i varmen.

søndag den 20. november 2011

Mild november

Jeg er vild med denne milde november. Grå, at og til med solstrejf og med de dejligste blå skumringsfarver.

Der er stadig adskillige blomstrende planter i vores have.

Storkenæbbet Sandrine er en af dem.

Den har en dyb rødviolet farve med ravnesort midte, og det er umuligt for mig at få den helt rigtige intense farve på fotos, men jeg har gjort et forsøg.

Også et par af krukke-pelargonierne blomstrer endnu - pelargonier er ikke fedtede!

Sidste år ved denne tid var der sne og frost, og det var meget ubehageligt at køre i. Derfor var det med nogen bekymring, at vi købte billetter til Maria de Buenos Ayres, som vi så i går i Holstebro, men det viste sig heldigvis helt ubegrundet.

Forestillingen var noget så usædvanligt som en tango-opera fra 1968 med musik af Astor Piazzolla og libretto af Horacio Ferrer. Den er blevet til i et samarbejde mellem Den Fynske Opera og Operaen i Midten - altså i Region Midt, og er blevet vist på Fyn og forskellige steder i Jylland.

Det var rigtig spændende, vellykket og meget professionelt. Et glimrende orkester, gode sangere - især Ingeborg Novrup Børch, der sang titelpartiet - og to helt eminente dansere, Alejandra Heredia og Mariano Otero. Der var noget for både ører og øjne.


Forestillingen blev vist på Knudsens, en meget fint restaureret hotelsal, der altså nu er bl.a. teatersal. Dorthe husker udmærket Knudsens Hotel fra sin barndom, men selve hotellet er der ikke mere. I hvert fald fungerer det ikke som hotel.

Vi var nu glade for, vi havde billetter helt fremme på 3. række, for det må have været noget vanskeligt at se helt bagerst i den flade sal. Derimod har pladserne på balkonen sikkert været gode. Det var der, jeg tog billedet af salen i pausen.

I dag har vi gået en tur ved Moesgård, og da vi kom hjem, drak vi te (Rooibush med ingefær og kanel fra Victorias Palace på Fanø) og spiste dadelsmåkager til. Vi nærmer os da vist juletiden :-)

torsdag den 17. november 2011

Rendemasker

Det har ikke noget med strik at gøre denne gang - det er os selv, der er rendemasker i denne tid.

Operabio er startet igen med Donizettis Anna Bolena med selveste Anna Netrebko i titelpartiet. Det er en "historie", vi kender vældig godt. Anne Boleyn, som hun hedder på engelsk, var Henrik VIIIs 2. kone, og den første der blev halshugget. Billedet af en ukendt kunstner er det mest kendte af Anne. Det befinder sig i London på National Portrait Gallery, som er vores favorit-museum i London. En af de gange, vi har været der, var vi nødt til at besøge det adskillige gange.

Anna Bolena er et KÆMPEparti, og navnesøsteren strålede i rollen, men de øvrige medvirkende var også gode. Ganske vist syntes vi ikke, Ekaterina Gubanovas mezzosopran i rollen som Jane Seymour var ret smuk, men den gav til gengæld en god kontrast til Netrebkos fantastiske stemme. Den bedste ud over Netrebko var helt sikkert tenoren Stephen Costello, der sang Richard Percy.

Scenografien var lidt minimalistisk og kostumerne helt traditionelle. De så ud som den tids dragter. Det er ikke noget, der generer os. For vores skyld skal ikke alt henlægges til nutiden (eller endog fremtiden) for at blive vedkommende. Vi var godt tilfreds med sæsonåbningen, og Donizetti er altså lige ved at være min yndlingsoperakomponist.

I denne uge har vi også set Leonard Cohen teaterkoncerten på Århus Teater. Den er ikke helt så iderig og crazy som de andre teaterkoncerter, vi har set. Måske er der lagt mere vægt på koncertdelen og mindre på teaterdelen. Til gengæld var samtlige medvirkende gode, hvor der de andre gange har været en enkelt eller et par stykker, der faldt lidt igennem. Dorthe kedede sig ind imellem, men det gjorde jeg nu ikke.

lørdag den 12. november 2011

Tre strikkeprojekter afsluttet

Hvor mange strikketøjer kan man have gang i samtidig? Det er naturligvis individuelt, men jeg har bestemt, at for mit vedkommende må det højst være tre.
Det holder godt nok ikke altid helt.

Mindst ét af strikkearbejderne skal være et snakke- og rejsearbejde. Det vil sige, det må ikke være nødvendigt med dyb koncentration, og det skal heller ikke fylde for meget. De mere koncentrationskrævende projekter bliver ikke taget med ud.

Jeg har i den sidste uges tid afsluttet ikke mindre end tre strikketøjer. Det første et "sjal med kongelig kant" fra Rasmilla. Det startede som et rejsestrikketøj, fordi da skulle der kun strikkes ret, men da jeg kom til kanten, måtte det blive hjemme. Indtil jeg havde strikket knap halvdelen, så havde jeg luret, hvad jeg skulle gøre.

Garnet er Rasmillas sjalsgarn, som har et utrolig flot farveforløb. Jeg havde kun købt 100 g, så der var grænser for, hvor stort sjalet kunne blive. Det fortrød jeg lidt, det kunne godt have været større, synes jeg. Kanten er rigtig flot, og jeg kan godt lide teknikken, men der burde altså have været et rigtigt hjørne efter min mening. Det kan jeg måske selv finde ud af at lave nu.

Mundservietterne var et typisk rejsestrikketøj. 200 g blødt bomuldsgarn nr. 8 gik der til 8 servietter. Jeg udviklede selv opskriften med inspiration i nogle ældre opskrifter, jeg havde liggende.


Mit sjal i grønne nuancer og dominostrik kunne også bruges som rejsestrikketøj, men blev dog lidt stort til sidst. Da jeg så en af mine kolleger i et sjal af den type, tænkte jeg, at det måtte jeg da også kunne finde ud af at lave. Da jeg fandt ud af, at teknikken hedder dominostrik, var der oven i købet hjælp at hente på nettet, og så var det let nok at kreere sjalet.

Hullerne mellem de enkelte lapper gør, at det ikke bliver så bastant, som jeg har set andre domino-ting være.

Garnet er Lang Fantomas uld (300 g), dog er kanten foroven og frynserne ensfarvet Duo, som jeg var heldig at finde i præcis en af farverne i sjalet.

Jeg havde i øvrigt noget besvær med kanten, men det lykkedes at få den pæn til sidst. Det er blevet et rigtig lunt hyggesjal. Jeg synes, farverne er så sjove, men de gør, at sjalet er lidt vanskeligt at anvende. Grønt er - med undtagelse af limegrønt - normalt ikke min farve.

Selvfølgelig er jeg allerede i gang med nyt, men det er vist ved at være tiden for at starte et større projekt igen.

torsdag den 10. november 2011

Weekend i Augustenborg

Vores årlige veninde-weekend med Lisbeth og Elsebeth fandt i år sted hos Elsebeth i Augustenborg.

For første gang var jeg med hele weekenden på Als - det var misserne nemlig også, så det var ikke nødvendigt at køre hjem om natten eller først komme søndag. Det var dejligt!



Det blev en weekend med masser af snak, god mad og en dejlig tur i efteråret, som viste sig fra den lidt disede side. Smukt! Kodeordene må være noget med overflod, farver, ro og lange linjer.


P.S. Jeg har gjort Føniks Computer uret. De havde faktisk afprøvet vores computer, men det var bare ikke den, der var årsagen til den sorte skærm. Derimod var det den tilkoblede eksterne harddisk. Den er nu koblet fra, og jeg kan igen arbejde med billeder. Undskyld, Føniks!

torsdag den 3. november 2011

Brok blog - blog brok

Jeg læste i avisen i mandags, at det er moderne at brokke sig på sin blog, så det vil jeg også.

Brok #1 fordi radioens P2 nu ikke mere kan høres på FM-båndet. Vi er heldige, for vi har en DAB-radio i køkkenet, og vores radio i stuen kører på bredbånd, så der kan vi også tage P2. Af hjernet TAK, Stofanet!!!

Men i bilen kan vi p.t. ikke høre P2. Jeg ved godt, vi "bare" skal anskaffe os en adapter, men det har vi altså ikke lige nået, og for resten synes jeg, det er irriterende, at man skal investere i ekstra udstyr for at tage de kanaler, som man i forvejen betaler licens til. Det er for dårligt!

Brok #2 fordi vores pc er til reparation. Ikke nok med det: Faktisk hentede jeg den hjem i går. Den havde fået flere RAM, hvilket jeg også havde bedt om, men det havde bare ikke hjulpet på problemet: At computeren går i sort under indlæsningen af Windows. Den er blevet kørt ud til Føniks Computer igen, men det er bare ikke i orden, at de siger, de har lavet den, når de ikke har. Det er for dårligt, Føniks!

Igen er vi ikke helt dårligt stillet, for vi har vores bærbare. Den har bare ikke ret gode farver, så vi kan ikke lave billeder på den. Vi har også den
gamle, som vi naturligvis har sluttet til, mens den nyeste er på hospitalet, men den gamle er vildt langsom og genstarter tit uden at vi har bedt den om det. Det er selvfølgelig uudholdeligt i længden.

Brok #3: Vores tempeltræ er ved at smide sine blade. De er ellers så flotte i den gule efterårsfarve, men nu kan vi snart kun nyde dem på jorden. Øv for vinteren!

Så var der lige det der med brokke-bloggene, som jeg må indrømme, at jeg ikke selv har gidet se. Ifølge avisen er noget af det, folk brokker sig over andre folks blogs. Hvorfor de ikke lader være med at læse dem, går over min fatteevne. Spørgsmålstegn!!!

Selv blogger jeg primært for min egen skyld. Det fungerer som en slags dagbog i tekst og fotos for mig. Jeg indrømmer dog blankt, at jeg synes, det er sjovt, hvis andre kigger med en gang imellem. Ellers kunne jeg jo bare have lavet den lukket for alle andre, men det har jeg altså ikke.

søndag den 30. oktober 2011

Kedsomhed

Weekendens mål af kedsomhed blev rigeligt nået i går, hvor vi så Århus Teaters opførelse af Solens børn efter Gorkij. Vi er ikke så teater-mindede, og det her mindede efter vores mening mere om dilettant end om professionelt teater. Gab!

Ikke mere kedsomhed til os, så i dag tog vi til fritidsmesse i Fredericia. Mest for at kigge på strik og garn selvfølgelig.

Først besøgte jeg Garnheksens stand, hvor jeg havde fundet ud af, at Hanne Pjedsted fra Designstrik demonstrerede kanter. Det kunne jeg godt bruge, og næste gang jeg skal strikke et knaphul, vil jeg også bruge hendes "opskrift" som ligger på nettet. Det ser bare pænt ud.

Vi kiggede selvfølgelig på alle de garn- og strikstande, der var, og til Dorthes fornøjelse var der også miniaturer - og så kiggede vi på lidt andet også. Det var en meget hyggelig messe, og mange steder sad både børn og voksne og arbejdede med forskellige ting. Her er lidt stemningsbilleder:





Som jeg tidligere har nævnt, har jeg rigeligt med garn liggende, så det skulle jeg ikke rigtig have noget af. Men lidt skulle jeg selvfølgelig have, og da jeg nu ikke skulle have så meget, valgte jeg det allermest lækre og luksuriøse - og dyreste - nemlig moskusgarn fra Arnica. Jeg købte bare 25 g til et par pulsvarmere. Det bliver spændende at prøve!


Jeg har godt nok taget et billede af garnnøglet, men et billede af moskusokser er ærlig talt mere spændende. Jeg har fundet det her på Flickr. Fotografen hedder Mary Harrsch.



Der var også garn af hundepels på messen, og også ting lavet af det. Det har jeg aldrig set før.


Gad vidst om denne hund, som så ud til at hygge sig på messen, kunne give et bidrag. Umiddelbart ser det ud til, det har pels nok.

mandag den 24. oktober 2011

Efterårets velsignelser

Jeg synes, de er svære at finde, efterårets gode sider. Det bedste er vel, at nu varer det et helt år, før det igen er efterår.

Men der er nu i hvert fald endnu en god ting, og det er alle de dejlige grøntsager. Rødbeder for eksempel. Vores opskrift på rødbedesuppe stammer fra en russisk kogebog, og vi lavede denne kødløse rødbedesuppe - eller borsjtj - første gang for mange år siden.

Vi har glemt den i et par sæsoner, men i år blev det til en god stor portion, så der blev en hel del til fryseren også. Jeg må indrømme, at min andel kun bestod i at købe rødbederne. Dorthe stod for resten af arbejdet. Da jeg kom hjem fra arbejde, stod der bare en gryde dampende og duftende suppe.

Her er OPSKRIFTEN:

500 g rødbeder
250 g gulerødder
200 g selleri (i originalopskriften kålrabi)
1 lille kålhoved
2 løg
5 kartofler
250 g svampe (i originalopskriften 100 g tørrede rørhatte)
salt, peber
4 spsk tomatpure eller 4 middelstore tomater
2 spsk smør eller olie
6 eller 9% creme fraiche (i originalopskriften smetána)
eventuelt citronsaft

  • rødbeder, gulerødder, selleri og kartofler renses og skæres i terninger. Smør eller olie varmes op og alle grøntsager undtagen kartoflerne puttes i og småsnurrer over svag varme under tætsluttende låg.

  • svampene skæres i småstykker og brunes i fedtstof sammen med de finthakkede løg. Puttes derefter i gryden sammen med kartoflerne (i den oprindelige opskrift skal kartoflerne først i næsten til sidst, men jeg kan nu bedst lide, når de er kogt helt igennem).

  • Der tilsættes yderligere et par l vand, salt og peber, og suppen simrer videre.

  • Kålhovedet strimles og lægges ned til de næsten møre grøntsager.

  • Når kålen er mør, tilsættes tomatpuré eller tomater.

  • Når alle grøntsager er møre, er suppen færdig.

  • Smages til med cremefraiche og måske citronsaft og serveres dampende varm med et godt brød til.

  • OBS: Hvis suppen skal fryses, skal tilsmagningen med creme fraiche og citronsaft vente, til den skal spises.

Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at der - bortset fra peber - hverken er krydderier eller krydderurter i suppen. Måske ville opskriften have set anderledes ud i en nymodens kogebog. Men jeg synes også, at grøntsagerne i sig selv giver smag nok, så yderligere krydring er unødvendig.

torsdag den 13. oktober 2011

100 år...

...skulle den amerikanske komponist Alan Hovhaness (1911-2000) nå at blive, inden jeg opdagede hans eksistens. Men bedre sent end aldrig.

Jeg hørte noget af hans 6. symfoni en morgen i radioen. Det lød rigtig godt, syntes jeg, men selv om jeg spidsede ører, fik jeg ikke fat på komponistnavnet. For en gangs skyld stod musikken heller ikke på DRs playlister. Jeg kontaktede DR pr. email og fik et venligt svar efter en uges tid.

Minsandten, de århusianske biblioteker er indehaver af flere cd'er med musik af Hovhaness, og på en af dem er også den 6. symfoni, som har titlen Celestial Gate. Hele CDen hedder Mountains and Rivers Without End efter en af de andre Hovhaness-kompositioner, og det er bare godt altsammen. Den er kommet på min ønskeseddel.

Når indlægget illustreres af et foto af en sort kat, er det, fordi der på Hovhaness-siden er et dejligt billede af Hovhaness og hans sorte kat Rajah. Der står om det: "Hovhaness adored cats, and believed them to be very intelligent. Here he is pictured with his favourite cat, Rajah Mahatmah Hoyden (1935-1949), originally called Haydn. Long after the cat died the composer's correspondence alludes to ongoing spiritual visitations from it, and he continued to leave milk out for Rajah overnight".

Jeg er for resten ret stolt af netop dette foto. Sorte katte er altså ikke lette at fotografere, men det lykkedes med denne, synes jeg.

fredag den 7. oktober 2011

En ny taske???

Nej, nej, overhovedet ikke. Elvis er en pung - eller også er han bare et stykke legetøj.

I hvert fald faldt jeg for ham i en legetøjsbutik i Göteborg. Legetøjet er mest Dorthes afdeling, og mens hun kigger på dukkehustilbehør, kigger jeg tit på tøjdyr. Ligesom med taskerne KIGGER jeg kun.

Boston terrieren Elvis fra Fuzzy Nation har bare en lille lynlåslomme i ryggen, så han har jo et praktisk formål. Det er en ganske lille lomme - ekspedienten (en kvinde) i forretningen mente, at der kan da være en læbestift i den, "og hvad mere har man brug for?"

Jeg har nu brug for en del mere, og mine tasker er som regel både store og fyldte, men der kan faktisk også være en hotelværelsesnøgle i lommen - og så kan det sædvanlige taskeindhold jo blive på værelset. Så Elvis KAN bruges til noget. Han havde sin debut i Heide - og han er da charmerende, ikke?

onsdag den 5. oktober 2011

Nærmeste storby

Nærmeste storby fra Ålbæk må vel være Göteborg, og nok er der fine shoppingmuligheder i Skagen, men de står alligevel ikke mål med Göteborgs.

Vi tog i vores ferie på en endagestur fra Frederikshavn. Der er ikke så mange afgange, som der var engang, så vi kunne først være der ved middagstid, men det måtte vi så lade os nøje med.

Indsejlingen gennem skærgården er fantastisk, og jeg kan rigtig få set kraner. Denne gang lå det store containerskib Estelle Mærsk ved de flotte røde og blå kraner.

Vel i land drønede vi straks til Haga-området, hvor vi startede med at spise frokost på Le Petit Café.

En superhyggelig café med rigtig god mad. Deres kager så også fantastiske ud, men vi blev rigeligt mætte af frokosten. Le Petit Café anbefales varmt.

Det blev udelukkende en shoppedag, først i Haga, bagefter i området omkring Vallgatan og Södra Larmgatan, hvor der er en masse små specialbutikker. Og til sidst tilbage til Haga igen.

Vi ville have kaffe på Café Kringlen, som vi kender fra tidligere. Det skulle vi ikke have gjort! Kaffen var tynd, og de to forskellige chokoladekager, vi fik, var begge nærmest uspiselige. Vi levnede det meste, og kunne ikke spise mere resten af dagen - hvilket selvfølgelig var en begrænset ulykke.

Men ih, hvor vi fortrød, at vi ikke var vendt tilbage til Le Petit Café, eller - endnu bedre - havde snuppet en pandekage på Linnégatan.

Pyt, det var under alle omstændigheder en herlig dag, som vi har tænkt os at gøre om næste sommer. Når færgen først sejler kl. 10 fra Frederikshavn, kan man let nå det også fra Århus uden at skulle ekstremt tidligt op. Og næste gang gemmer vi appetitten til pandekageboden.

På det sidste billede fra hjemturen kan man rigtigt se, hvor stor Eriksberg-kranen er. Wow! siger jeg bare.

torsdag den 29. september 2011

Det investerede jeg i

Som nævnt kunne jeg ikke helt dy mig på strikkefestivalen:

Her ligger det indkøbte garn på strikkekurvens låg. Der er mest Country Casual fra Karen Noe. Jeg kan godt lide de douce farver, og de modeller, der var strikket af det, var lækre at føle på. Garnet udgår åbenbart, så det var på tilbud. Jeg købte 8 forskellige farver, og jeg aner ikke, hvad det skal bruges til.

Jeg kan jo også godt lide skrappe farver, og det var farverne, jeg faldt for i de to bundter Gepard angora. De skal sikkert bare bruges som effekt.

Endelig er der også et bundt af den lækreste bløde, mellemgrå babykameluld. Beregnet til den sædvanlige babyundertrøje, men den medfølgende opskrift havde en fin variation, som jeg glæder mig til at prøve - men det kan godt ske, det bliver i noget andet garn, og så bliver babykamelulden også til noget andet. Kommer de små babykameler egentlig ikke til at fryse, når man tager deres uld? Jeg får helt dårlig samvittighed.

P.S. Keramik-knapperne fra Buttonmad var slet ikke til at stå for. De er lavet i Sydafrika, og der var bl.a. alle mulige og umulige dyr. Det var MEGET vanskeligt at vælge. Men dem, jeg købte, var der kun et enkelt ark tilbage af - det hjalp på beslutningsprocessen. Sandsynligvis havde sælgeren flere i kufferten :-) Jeg er nødt til at strikke et eller andet specielt til disse knapper.

tirsdag den 27. september 2011

Strik og snak

Så har jeg prøvet det med - at være til strikkefestival. Det foregik på Fanø i weekenden. Allerede ved færgelejet fredag aften kunne vi se masser af biler fyldt med kvinder, hvoraf en del også promenerede i egne kreationer.

Den lille porcelænsfigur, som vi så i en butik, kunne godt have været logo for festivalen. I hvert fald hvis det faktisk er en Fanø-pige.

Vi er så heldige, at Annett "kender" et sommerhus på Fanø, og så blev vi inviteret med. Vores sommerhus lå i et skønt område i Fanø Bad (ja, det hedder området altså) et par kilometer fra Nordby. Jeg tror nok, det var den strand, hvor jeg blev godt forbrændt, sidste gang jeg var på Fanø - for 45 år siden, da jeg var ung og forfængelig og troede, at jeg burde være solbrændt. Siden er jeg heldigvis blevet klogere.

Bedømt på tilstrømningen var festivalen en stor succes. 6000 kvinder - var der nogen mænd? - skulle der have været. Nogle sagde endda 8000. Og som de kunne snakke. Når man nærmede sig et af de huse, hvor der var en workshop, var der en kvidren og knævren og grinen.

Der var selvfølgelig rig mulighed for at få fyldt garnlageret op. Det trænger mit lager ikke til, men ikke helt overraskende kunne jeg ikke nære mig, og der kom en fyldt pose med hjem. Jeg fik også lidt nye ideer, og det var egentlig det, jeg var mest på udkig efter.

Det mest innovative var norske Duodus modeller. Lavet til høje, åleslanke kvinder, men måske kan det alligevel give inspiration også til vi andre i normal eller rund facon. "Kraven" på billedet kan jo da bruges af alle staturer, og det hele var i hvert fald spændende og flot.


Jeg er nødt til lige at have et billede med fra min søndagsmorgentur. Det var helt vidunderligt at gå i solopgangen og se soldisen lette.

torsdag den 22. september 2011

Ditmarsken

Her ses mine fødder i et par badetøfler fra Hotel Berlin i Heide i Ditmarsken, hvor Dorthe havde inviteret familie og venner til ikke-fødselsdags wellness-weekend for godt en uge siden.

Sådan nogle badetøfler er åbenbart standardudstyr på nutidens hoteller. De havde dem også på Fakkelgården, men dengang tog jeg dem ikke med hjem, og det fortrød jeg. Så denne gang huskede jeg det. De er godt nok ca. størrelse 44, men ellers er de rare nok at have på.

Der var også hvide badekåber til alle gæster - nok ikke til at tage med hjem. Det gjorde vi i hvert fald ikke. Det så lækkert ud, når man mødte nogle af de andre i selskabet iført hele udstyret på vej til eller fra wellness. Det var en dejlig weekend - vi var jo også i godt selskab.

Hotellet kan der siges både godt og dårligt om. Wellness-området var dejligt, værelserne var ok, og vores morgenbuffet var absolut fin. Men middag til 30 gæster kunne restauranten tydeligvis ikke håndtere (vi var nødt til at vælge vinen efter, hvad der var nok af - særpræget!), og så havde vi en ubehagelig oplevelse med en særdeles uforskammet manager på hotellet - se Dorthes blog. Altså ikke nogen ubetinget anbefaling til hotellet.

Det er der derimod til området. Marsken var bare spændende, og vi må bestemt tilbage.
Da jeg var barn, hørte jeg St. St. Blichers novelle Telse i radioen, muligvis i en dramatiseret version. Det gjorde et stort indtryk på mig, og siden har jeg læst Telse mange gange; i det hele taget kan jeg godt lide Blichers noveller. Telse foregår i lige præcis det område, vi var i, og for mig gav det faktisk en ekstra dimension.

Jeg må også tilbage for at få taget nogle billeder. Det forsømte jeg på det skammeligste denne gang, og det var bestemt ikke vejrets skyld. Vi sad udendørs på en ølstue i Heide ved midnatstid - uden overtøj og uden at fryse. Men vi var jo også taget sydpå :-)