fredag den 29. december 2017

Sarantoya 17 år


Sarantoya fyldte 17 år juleaftensdag.

Det er jo en anselig alder for en kat, og selv om vi helst ville, så kan vi ikke helt nægte, at der er kommet lidt aldersrelaterede problemer.

Hun har nu levet godt et år med forhøjet stofskifte. Det bliver holdt i ave med diætfoder. Jeg synes, det er fantastisk, at der findes et sådant foder. Måske har jeg somme tider syntes, at det foder, man køber hos dyrlægen er lidt bekosteligt, men når firmaerne forsker og udvikler nye effektive diæter, der virker så godt som Sarantoyas, så fortryder jeg ikke én eneste krone. For øvrigt tror jeg slet ikke, der er så stor forskel prismæssigt, som nogle gerne vil gøre det til, med mindre man sammenligner med decideret junkfood.

Ved decembers helbredstjek blev der taget en blodprøve, som kan vise alt muligt. Den viste desværre, at nyrerne er begyndt at blive lidt mindre effektive. Også på dette område er der sket forbedringer i de senere år. Dels kan man opdage problemet tidligere end før, hvor man først kunne konstatere det, når det nærmest var for sent. Dels er der kommet noget ny medicin, Semintra, og den får Sarantoya nu. Vi kender flere katte, der også får Semintra, og det er åbenbart ret effektivt, så det håber vi, det også er for Sarantoya.

Hun er næsten, men ikke helt endnu, den ældste kat, vi har haft. Hendes mor. Lilit, blev 17 år og knap en måned. Sarantoya bliver bestemt ældre. Jeg har en aftale med hende om, at hun skal blive mindst 20 år, men det har jeg nu haft med alle vores katte, og indtil nu har ingen altså overholdt aftalen.

Det øverste billede blev taget dagen efter fødselsdagen. Ikke noget særlig godt billede, men lidt sjovt alligevel, synes jeg. Det var ikke let at tage billeder i de dage, fordi vejret var så mørkt. I dag fik jeg taget et lidt bedre.


Sarantoya ligger på sit lille, højtelskede syntetiske pelstæppe. Det er her, hun bliver børstet, og det er en af hendes største fornøjelser, så det sker adskillige gange dagligt. Altid på tæppet. Tæppet er også med på ferie, og der fungerer det på nøjagtig samme måde.

4 kommentarer:

Ellen sagde ...

Det er godt nok en gammel dame, I har boende ... hvor stammer det lidt specielle navn fra?

eKirsten sagde ...

Vi er navnefreaks og har altid gjort et stort nummer ud af at finde gode navne (synes vi da selv) til vores killinger.
Sarantoya og hendes søster Salonqa har navne fra et mongolsk taigafolk. De giver deres børn navne efter naturen. Sarantoya betyder "månestråle" og Salonqa "regnbue". Vi havde set navnene i en bog af Blid Alsbirk, Drengen i taigaen.
Vi havde et større hjemmesidekompleks om vores katte, dengang vi avlede i det små og udstillede i lidt større stil, og der står også noget om kattenes navne. Adressen er
http://www.cats-in-blue.dk/

Ellen sagde ...

Du godeste! I er - eller var - jo professionelle katteopdrættere. Jeg vidste naturligvis godt, du elsker katte, men dette var en overraskelse :-)

ekirsten sagde ...

Vi var absolut amatøropdrættere. Vi har udelukkende haft kælekatte (familiemedlemmer) og brugte ikke de metoder, de mere hardcore brugte. Ingen avlshanner i eget kvarter og ingen omplacering af katte, der ikke var anvendelige i avlen mere. Faktisk brød vi os ikke om den måde at have katte på, så var der ligesom ingen anden ide med det hele end at forsøge at tjene penge.